Real Madrid er ikke alene om interessen i stjerneskuddet Florian Wirtz, som også er på blokken i to andre europæiske topklubber. Det skriver Sport Bild.
Bayer Leverkusen vandt for nylig det tyske mesterskab som ubesejrede, og det har ført til stor interesse for flere af profilerne.
Det gælder især den unge offensivspiller Florian Wirtz, som lige nu er til EM-slutrunden med det tyske landshold.
Wirtz har på det seneste været rygtet til Real Madrid, og nu melder Sport Bild, at også to andre giganter jagter ham.
Det drejer sig om Manchester City og Bayern München, som ifølge den tyske avis også er ude efter Leverkusen-profilen.
Det forventes, at den 21-årige offensive midtbanespiller vil koste mindst 1,1 milliarder danske kroner.
I sidste sæson spillede Wirtz samlet set 49 kampe for Leverkusen, hvor det blev til 18 kasser og 20 oplæg til mål.
Hans kontrakt med Bundesliga-klubben udløber i 2027.