FC Nordsjælland er meget tæt på at sælge stortalentet Conrad Harder til Sporting CP, der betaler en kolossal transfersum for den unge angriber.
Conrad Harder er meget tæt på at kunne kalde sig Sporting CP-spiller.
Det skriver Tipsbladet.
Ifølge avisen er FC Nordsjælland således nået til enighed med portugiserne om en handel, der sender Harder sydpå.
Sporting CP betaler efter sigende 157,5 millioner kroner for FCN-spilleren, og beløbet kan endda stige yderligere.
Hvis diverse bonusser lægges til, kan Farum-klubben score hele 176,5 millioner kroner for salget af 19-årige Harder.
Nu skulle angriberen blot mangle det obligatoriske lægetjek og en underskrift, før skiftet kan blive en realitet.
Conrad Harder har også været sat i forbindelse med Brighton, men Sporting CP ser altså ud til at løbe med ham.
Talentet har samlet set scoret ni mål og lavet tre assists i 40 kampe for FC Nordsjælland.