FC Midtjylland er meget tæt på at sikre sig den 29-årige Randers FC-angriber Alhaji Kamara, som man betaler en million kroner for. Det melder B.T.
Alhaji Kamara er millimeter fra at kunne kalde sig FC Midtjylland-spiller.
Det skriver B.T. onsdag.
Avisen kan således berette, at angriberen fra Randers FC kun er det obligatoriske lægetjek og en underskrift fra at skifte.
FCM betaler efter sigende i omegnen af en million kroner for Kamara, som har kontraktudløb med sin klub til sommer.
Offensivspilleren ser dermed ud til at blive genforenet med FCM-cheftræner Thomas Thomasberg, som han kender fra Randers FC.
I denne sæson har Alhaji Kamara samlet set optrådt 14 gange for Randers, hvor det er blevet til to scoringer.
Angriberen står dertil noteret for 14 landskampe og fem mål for Sierra Leone.
FC Midtjylland indtager en aktuel 1. plads i Superligaen, mens Randers FC ligger på en 10. plads.