FC Midtjylland går på rov hos Superliga-konkurrenterne fra FC København, hvor man henter venstrebacken Christian Sørensen. Det skriver Tipsbladet.
Christian Sørensen er på vej til FC Midtjylland.
Det skriver Tipsbladet, som kan berette, at Ulvene køber den 32-årige FCK-back.
Sørensen har et stykke vej til fast spilletid i hovedstaden, og det tager man nu konsekvensen af ved at sælge ham.
Ifølge avisen betaler FC Midtjylland omkring 3,75 millioner kroner for den rutinerede forsvarsspiller.
Han skriver under på en treårig aftale med de forsvarende Superliga-vindere, der døjer med skader på den position.
Christian Sørensen vinker dermed farvel til FC København efter omtrent to år i klubben, som kan kom til i august 2022.
Siden da har venstrebacken samlet set optrådt 61 gange i den hvide trøje, hvor det er blevet til tre mål og 13 assists.
Forsvareren har tidligere været i klubber som Viborg FF og Silkeborg IF.