FC Barcelona er på jagt efter forstærkning til de offensive positioner, og i den forbindelse har man set sig varme på 27-årige Luis Díaz fra Liverpool.
Det har været en blandet sæson for FC Barcelona, som efter nederlaget til Real Madrid får svært ved at hente dem.
Derfor kan der være brug for at hente friske kræfter ind til sommer, og i den sammenhæng har man vendt blikket mod Liverpool.
Det skriver Sport, som kan berette, at Barca drømmer om at hente Liverpool-kantspilleren Luis Díaz til sommer.
Díaz kom til Liverpool tilbage i januar 2022, og i indeværende sæson har han været fast mand på holdkortet.
På det seneste har der dog været flere forlydender om, at colombianerens tid i storklubben snart kan være forbi.
I denne sæson har Luis Díaz spillet 46 gange for Liverpool i alle turneringer, hvor han har leveret 13 mål og fire assists.