Avis: Engelsk kantspiller overvejes af United

0
Avis: Engelsk kantspiller overvejes af United

Foto: Shutterstock

Manchester United-manager Erik ten Hag overvejer at gå på rov i Crystal Palace, hvor man efter sigende har udset sig kantspilleren Eberechi Eze.  

Eberechi Eze var stærk for Crystal Palace i sidste sæson, og han har også fået en fornuftig start på denne sæson.

Det store sommerskifte udeblev imidlertid for den 26-årige kant, men flere storklubber lurer fortsat i kulissen.

Det skriver Manchester Evening News.

Ifølge lokalavisen er Manchester United således ude efter Eze, der er udset som et transfermål næste sommer.

Palace-profilen bliver dog ikke billig at hente, da hans frikøbsklausul lyder på i omegnen af 600 millioner kroner.

Foruden United skulle også Tottenham og Manchester City følge den engelske landsholdsspiller.

I denne sæson har Eberechi Eze indtil videre spillet fire kampe for Crystal Palace, hvor det er blevet til to scoringer.

Offensivspilleren har en kontrakt med klubben, der løber frem til sommeren 2027.

Medie: Liverpool og Arsenal slås om angriber
Medie: Chelsea øjner dansk landsholdsspiller

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE