Chelsea er overvejer efter sigende kraftigt at hente den tidligere Manchester United-spiller Memphis Depay, der har fået grønt lys til at forlade FC Barcelona.
Til sommer står 28-årige Memphis Depay uden klub, når hans kontrakt med FC Barcelona udløber.
Imidlertid har angriberen ifølge vedvarende meldinger fået grønt lys til at forlade Barca til januar, og det har vakt flere klubbers interesse.
Destinationer som Tottenham og Manchester United er blevet nævnt, men nu melder endnu en Premier League-topklub sig på banen.
Det drejer sig om London-klubben Chelsea, som ifølge AS er interesserede i at tilknytte Memphis Depay til januar.
Avisen skriver, at den hollandske landsholdsspiller er en seriøs mulighed for Graham Potter og co., som ønsker at forstærke offensiven.
I denne sæson er det bare blevet til tre indhop for Depay i alle turneringer, hvor han har scoret en enkelt kasse.
Han har været i Barca siden sommeren 2021.