Brøndby-angriberen Morten Duncan Rasmussen er tæt på at skifte til Celtic, og hvis dette skifte skulle blive en realitet, vil Brøndby hente Djiby Fall, erfarer B.T.
Brøndby IF er meget tæt på at skille sig af med angriberen Morten Duncan Rasmussen, som sandsynligvis snart skifter til den skotske stor Celtic.
Ifølge B.T. har Brøndby allerede udset sig en erstatning for Duncan. Der er tale om den tidligere Randers- og OB-bomber Djiby Fall.
Fall skiftede for knap et år siden til Lokomotiv Moskva for omkring 35 millioner kroner fra OB.
Han har dog aldrig slået igennem for alvor, og derfor er et skifte en mulighed for at kickstarte karrieren. Brøndby vil ifølge B.T. i første omgang leje Djiby Fall.
Udover Morten Duncan Rasmussen har Brøndby IF angriberne Martin Bernburg, Ousman Jallow, Alexander Farnerud, Peter Madsen samt Nikolaj Agger på lønningslisten.