Ledelsen i Bayern München har allerede nu besluttet, at man ikke vil beholde Eric Dier, som blev lejet i Tottenham i januar-transfervinduet.
I januar-vinduet valgte Bayern München at opruste defensiven med Eric Dier, der kom til på en lejeaftale fra Tottenham.
Men til sommer er Dier fortid i den tyske storklub.
Det skriver Bild.
Ifølge den tyske avis vurderer ledelsen i Bayern således, at stopperen ikke har evnerne til at spille for storklubben.
Særligt manglende fart skulle være et problem, og derfor har man besluttet sig for at afskibe 30-årige Dier efter sæsonen.
Bayern gør dermed ikke brug af den option i lejekontrakten, der gør det muligt at forlænge opholdet med yderligere et år.
Eric Dier har indtil videre spillet fem kampe for Bayern München, hvor det hverken er blevet til mål eller oplæg.
Hans kontrakt med Tottenham udløber til sommer.