FC Barcelona har opgivet at købe Philippe Coutinho i Liverpool. I stedet går de efter en talentfuld, tysk duo.
Liverpool-profilen Philippe Coutinho har længe været kædet sammen med FC Barcelona, men nu tyder noget på at catalanerne har opgivet at hente ham.
Den spanske sportsavis, Sport, skriver, Barca i stedet går efter en tysk duo.
Det drejer sig om Bayer Leverkusens kantspiller Julian Brandt samt Schalke 04’s midtbaneprofil Max Meyer.
FC Barcelona skulle være interesseret i at byde på dem allerede i januars transfervindue.
21-årige Brandt har kontrakt frem til sommeren 2019, mens 22-årige Meyer har kontrakt frem til sommeren 2018.