AC Milan overvejer at hente den danske landsholdsspiller Morten Frendrup, der til daglig spiller i Genoa. Det skriver La Gazzetta dello Sport.
Morten Frendrup har været igennem en stor udvikling i Genoa.
Her er den centrale midtbanespiller blevet en profil på mandskabet, og han desuden blevet dansk landsholdsspiller.
De gode præstationer er ikke gået ubemærket hen, og Frendrup er tidligere blevet rygtet til klubber som Liverpool.
Og nu meldes en ny storklub interesseret i den tidligere Brøndby-spiller.
Det drejer sig om AC Milan, som ifølge La Gazzetta dello Sport lurer på at hente 23-årige Frendrup allerede til januar.
AC Milan mangler spillere til midtbanen, og her har man altså set sig varme på Genoa-profilen.
I denne sæson har Frendrup samlet set optrådt otte gange for klubben, hvor det dog ikke er blevet til mål eller oplæg.
Danskerens kontrakt med Serie A-klubben løber frem til sommeren 2028.