Arsenal-manageren Arsene Wenger har fortalt, at man var tæt på at sikre sig en ny spiller kort før vinterens transfervindue lukkede. Sunday Telegraph afslører, at det var Thomas Sørensen.
Danske Thomas Sørensen var millimeter fra at kunne kalde sig Arsenal-målmand, men ifølge manageren Arsene Wenger nåede man ikke til enighed. Franskmanden afslører dog ikke, hvilken spiller, der var tale om.
Men Sunday Telegraphs gode kilder omkring London-storklubben har bekræftet, at det var den danske landsholdskeeper Thomas Sørensen. Han skulle erstatte holdets oprindelige førstevalg på målmandsposten Manuel Almunia, der på det seneste har leveret nogle skuffende præstationer.
Sørensen-skiftet skulle også have været sandsynligt, fordi han havde fået mere konkurrence i Stoke, efter forstærkningen af Asimir Begovic fra Portsmouth.
“Det er et forfærdeligt job at være målmand – især i England. Målmænd er altid udsat for negative bemærkninger, og de har et stort pres på deres skuldre. Det har kunnet mærkes på Manuel Almunia på det seneste, idet han har haft svært ved at håndtere det,” forklarer Arsenals 60-årige manager, Arsene Wenger, ifølge Sunday Telegraph.