Arsenal FC bekræfter på deres hjemmeside, at de har skrevet kontrakt med den sydkoreanske angriber, Chu Young Park. Han kommer til fra franske Monaco.
Chu Young Park var i sidste uge til lægetjek hos Lille. Dermed lod det til, at alle parterne var blevet enige om kontrakten, og at Chu Young Park fra næste sæson af, ville trække i Lille-trøjen.
Sådan endte det imidlertid ikke. Chu Young Park mødte ikke op, og havde angiveligt fået et bedre kontrakttilbud fra en anden klub, han i stedet vil acceptere.
Den nye klub er altså Arsenal FC, der på deres hjemmeside bekræfter, at de skriver kontrakt med den sydkoreanske angriber. Dermed skifter 25-årige Chu Young Park i stedet til Arsenal.
“Vi er meget glade for at hente Chu. Han har store kvaliteter i offensiven, og han er en værdifuld tilføjelse til truppen,” lyder de rosende ord fra Arsene Wenger til klubbens officielle hjemmeside.
Chu Young Park er landsholdsanfører for det sydkoreanske landshold. Derudover nåede han at spille 91 kampe, hvor han nettede 25 mål for Monaco, inden dette skifte.