bet365
bet365

Andres Palop indstiller karrieren

0

FodboldtransfersI en alder af 40 år har den spanske målmand Andres Palop besluttet at smide handskerne på hylden efter 19 sæsoner som professionel.

Den 40-årige, bundrutinerede, spanske målmand Andres Palop har efter 19 sæsoner som professionel besluttet, at denne sæson er den sidste i karrieren.

Til sommer mener Palop, at det er på tide at smide handskerne på hylden. Det skriver han på sin hjemmeside.

“Jeg vil meddele, at efter 19 sæsoner som professionel, hvor jeg har levet, følt og nydt denne profession på den mest intense måde, er det ved afslutningen af denne sæson tid til at smide handskerne på hylden,” skriver Andres Palop på sin hjemmeside og fortsætter:

“Jeg vil gerne takke alle de klubber, holdkammerater, trænere og ledere, der har vist mig tillid. Det har været en fantastisk oplevelse.”

Andres Palop har spillet 18 af sine professionelle fodboldår i spansk fodbold for henholdsvis Valencia, Villarreal og senest Sevilla, hvor han for alvor blev anerkendt som en af Spaniens bedste til den kunst at kunne tage med hænder.

I sin tid i spansk fodbold er det blevet til to spanske mesterskaber, tre UEFA Cup-titler plus to spanske pokaltitler.

I sommeren 2013 forlod han Spanien til fordel for Tyskland og Bayer Leverkusen, men endnu har han ikke fået debut i Bundesligaen.

Tim Sherwood bange for Eriksen-farvel
Dagens fodboldrygter - 21. april 2014

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE