Fodbold-transfers.dk’s blogger, Torben Aakjær, ser nærmere på de 25 nominerede spillere til titlen som “Golden Boy 2017”. Læs hele hans analyse her.
I lighed med Ballon d’Or/FIFA-uddelingerne af den bedste spiller i verden, har der siden 2003 været afviklet en lignende konkurrence for spillere under 21 år, som kaldes “Golden Boy”.
Afstemningen arrangeres af det italienske medie Tuttosport, som får hjælp af 11 udenlandske medier fra lande som Tyskland, Schweiz, Portugal, Frankrig, Spanien, Grækenland, Rusland, Holland og England, heriblandt særdeles velrenommerede medier som Bild, France Football og The Times.
Prisen uddeles i december måned og der skal voteres ud fra spillernes præstationer det forløbne kalenderår, og hvert år omkring medio september skæres en større liste ned til 25 navne, som netop er offentliggjort.
De 25 navne er denne gang fordelt på spillere fra 13 nationer, hvoraf 6 har engelsk pas og 5 har fransk pas. De 25 spillere repræsenterer 23 klubber, hvor kun Liverpool og Real Madrid har 2 med. Dykker man ned i hvilken liga de forskellige spilleres klubber er indplaceret i, kan man konstatere at det blot drejer sig om 6 europæiske ligaer, med La Liga og Premier League som hyppigst repræsenterede med hver 6 klubber. Bundesligaen og Serie A repræsenteres af hver 4 klubber, mens Ligue 1 har 3 og Æresdivisionen har 1, heriblandt danske Kasper Dolberg der som bekendt spiller i Ajax. Aldersmæssigt må ingen af spillerne være ældre end født i 97, og hele 21 er netop født i den årgang, 3 er fra 98, mens yngstemanden Donnarumma er fra 99.
Kigger man tilbage på de 14 forudgående afstemninger, hvor det hele startede i 2003 med Rafael van der Vaart som prismodtager, fordeler vinderne sig på 9 forskellige nationaliteter, hvoraf 8 var/er angribere, mens 6 var/er midtbanespillere. Det er således nogenlunde samme mønster, som man ser for så vidt angår Ballon d’Or -uddelingen, hvor det primært er offensivt indstillede spillere, som slutter øverst på podiet. I denne omgang er 13 spillere kategoriseret som angribere, 4 som midtbanespillere, 7 som forsvarsspillere og 1 som målmand.
Et kort overblik over de 14 tidligere vindere ser således ud:
2003: Rafael van der Vaart (Ajax) født i 1983.
Jævnaldrende konkurrenter: Lahm, Ribery, De Rossi og van Persie.
2004: Wayne Rooney (Manchester United) født i 1985
Konkurrenter fra årgang 84: Iniesta, Sneijder, Robben, Robinho, Schweinsteiger, Tevez, og Torres.
2005: Lionel Messi (FC Barcelona) født i 1987.
Konkurrenter fra årgang 85: Ronaldo, Podolski og Modric.
2006: Cesc Fabregas (Arsenal) født i 1987.
Konkurrenter fra årgang 86: Ramos, Neuer, Silva, Kompany og Falcao.
2007: Sergio Agüero (Atletico Madrid) født i 1988.
Konkurrenter fra årgang 87: Suarez, Cavani, Bonucci, Hamsik, Pique, Vidal og Busquets.
2008: Anderson (Manchester United) født i 1988.
Konkurrenter fra årgang 88: Lewandowski, Di Maria, Hummels, Boateng og Marcelo.
2009: Alexandre Pato (AC Milan) født i 1989.
Konkurrenter fra årgang 89: Bale, Müller, Reus og Aubameyang.
2010: Mario Balotelli (Manchester City) født i 1990.
Konkurrenter fra årgang 90: Kroos, De Gea, Adu og Mkhitaryan.
2011: Mario Götze (Borussia Dortmund) født i 1992.
Konkurrenter fra årgang 91: Griezman, Hazard, De Bruyne, James og Thiago.
2012: Isco (Malaga) født i 1992.
Konkurrenter fra årgang 92: Neymar, Verratti, Coutinho og Alaba.
2013: Paul Pogba (Juventus) født i 1993.
Konkurrenter fra årgang 93: Dybala, Kane, Lukaku, Icardi og Varane.
2014: Raheem Sterling (Liverpool) født i 1994.
Konkurrenter fra årgang 94: Laporte, Saul, Tolisso, Kovacic, Stones og Bakayoko.
2015: Anthony Martial (Manchester United) født i 1995.
Konkurrenter fra årgang 95: Rabiot, Shaw, Weigl, Kimmich og Lemar.
2016: Renato Sanchez (Bayern München) født i 1997.
Konkurrenter fra årgang 96: Alli, Sane, Asensio, Werner, Coman og Scuffet.
Som det fremgår af ovenstående, så er 5 af prismodtagerne (Rooney, Fabregas, Agüero, Götze og Sanchez) årgangen yngre end det pågældende års ældste spillere, mens Messi er hele 2 år yngre, og således konkurrerede mod spillere født i både 85 og 86, men ikke overraskende overtrumfede den lille troldmand dem alle inklusiv dem i sin egen årgang.
Ud af de 14 vindere er det indtil videre kun lykkedes for Messi tillige at vinde Ballon d’Or/FIFA-trofæet, hvilket han indtil videre har gjort 5 gange (2009, 2010, 2011, 2012 og senest i 2015). Om det lykkedes for andre af vinderne, er selvsagt for tidligt at sige endnu, men med al respekt for de ældste af spillerne som f.eks. van der Vaart, Rooney og Fabregas må det nok anses for yderst tvivlsomt, og spillere som Anderson, Pato og Balotelli, en trio der vandt 3 år i træk i perioden fra 2008-2010, kan ikke påstås at have fået den karriere som “Golden Boy”-trofæet ellers vurderede de skulle få, omend alle 3 som bekendt har repræsenteret absolutte topklubber som Manchester United, AC Milan og Manchester City, men i en relativ tidlig alder er gået voldsomt ned i niveau.
Den hurtigste deroute må dog tilhøre seneste modtager af prisen, Europamesteren fra 2016, Renato Sanchez, der slet ikke kunne få fodfæste i sidste sæson i Bayern München, og i denne sæson er udlejet til Swansea, hvor han skal forsøge at genskabe sin potentielt særdeles lovende karriere. Han er stadig meget ung, så det er naturligvis aldeles uhørt at omtale ham som en fiasko, men skuffelsen må være enorm for både ham og Bayern München.
Hvis vi på ny retter opmærksomheden mod de aktuelt nominerede, så vil jeg personligt tillade mig at opdele de 25 spillere i
3 kategorier, anført som herunder (tilfældig rækkefølge i hver kategori):
1. Favoritterne (6):
Ousmane Dembele, Frankrig (FC Barcelona) født d. 15.5.97
Efter blot én sæson i Bundesligaen for Dortmund og 7 A-landskampe for Frankrig, blev den vævre offensivspiller noget chokerende for de fleste, købt af FC Barcelona for hele 105 millioner euro, hvilket sammen med “Golden Boy”-vinderen fra 2013, Paul Pogba, gør ham til klodens næstdyreste spiller nogensinde, kun overgået af Neymar. Dembele er en teknisk uhyre stærk spiller med masser af fart og temposkift. Han scorer ikke så forfærdelig mange mål, men med 13 assists i sine 30 kampe i sidste sæsons Bundesliga for Dortmund, illustrerede han en af sine forcer. Hans salgs/købspris, den ekstreme omtale og naturligvis hans uomtvistelige evner gør ham til en af feltets absolutte favoritter. Han lider dog under at være skadet resten af kalenderåret (måske?).
Gianluigi Donnarumma, Italien (AC Milan) født d. 25.2.1999
Den næsten 2 meter høje keeper er suverænt 25 mand feltets yngste spiller, og da det hidtil kun har været Messi, der har vundet trofæet, selvom han var 2 år yngre end konkurrenterne, må det anses som tvivlsomt om Italiens anden keeper vinder i år, men nomineres han i 2018 må han være den åbenlyse favorit, med mindre der dukker noget helt ekstraordinært op. Som bekendt har Donnarumma været fast mand for sin barndomsklubs Serie A-mandskab siden han fik debut medio oktober 2015, og selvom hans lands erklærede førstekeeper er legendariske Buffon, har den unge fyr opnået 4 A-landskampe, og de fleste forventer, at han overtager “tronen” efter hans barndomsidol, Buffon, efter VM 2018.
Gabriel Jesus, Brasilien (Manchester City) født d. 3.4.1997
Med 4 scoringer i 5 kampe, kan man tydeligt sige, at Jesus er kommet fremragende i gang med den nye sæson i Premier League, hvortil han skiftede sidste vinter, efter at Manchester City betalte 32 millioner euro for den lille angriber. Hans absolutte forcer er hans speed, teknik og hans kølighed foran mål, hvilket ikke ses så ofte med så unge spillere. Han er allerede nu fast mand på Brasiliens landshold, og i klubben spiller han sammen med den erfarne argentiner, Agüero, der som bekendt snuppede “Golden Boy”-trofæet tilbage i 2007, så man kan roligt påstå, at han har en fin læremester som makker i det daglige. Jesus betragtes af mange som topfavoritten sammen med Mbappé til trofæet, og fortsætter han sin scoringsfrekvens, som han har startet den, resten af indeværende år, så er det bestemt ikke utænkeligt at Brasillien får sin tredje vinder efter Anderson og Pato i henholdsvis 2008 og 2009.
Kylian Mbappe, Frankrig (PSG) født d. 20.12.1998
Sensationsknægten fra Monaco, der i et besynderligt skifte, nu er udlejet til PSG, hvortil han på et senere tidspunkt skifter til permanent. Prisen bliver givetvis astronomisk og vil formentlig gøre angriberen til klodens næstdyreste spiller, så man kan vist roligt påstå, at storsatsende PSG satser en hel del på at nå til tops i Europa. Mbappé blev nok især kendt i den store brede offentlighed, da han scorede i 5 ud af Monacos 6 sidste kampe i sidste sæsons CL, herunder mod hold som Manchester City, Dortmund og Juventus, hvilket i særlig grad fik sværvægtere som Chelsea og Real Madrid til at spørge ind til fænomenet, som dog i sidste ende valgte Paris som sin nye destination. Som nævnt under beskrivelsen af Jesus, er han den måske største favorit i feltet, selvom han rent faktisk er 1 år yngre end hovedparten af konkurrenterne.
Markus Rashford, England (Manchester United) født d. 31.10.1997
Startede som 7-årig i den engelske storklub, og er allerede i gang med sin tredje sæson i Premier League, hvor han reelt har overhalet spillere som Depay og Martial indenom, og aktuelt må betragtes som sikker starter for såvel klub som landshold. Hans speed og dribleevner er på højt niveau, men han mangler en del skarphed førend at han for alvor kan påstås at være en topklasseangriber, men måske ligger hans fremtid mere som wing end decideret 9’er, en plads han ellers har spillet det meste af sin ungdomstid i såvel klub som på diverse U-landshold. Må betragtes som lidt af en “dark horse” i favoritfeltet, hvor han med en flot slutspurt i 2017 måske kan true de absolutte favoritter Mbappé og Jesus og vel også Dembele, men med al respekt for hans kunnen vil jeg anse det som en stor overraskelse såfremt han snupper trofæet.
Youri Tielemans, Belgien (AS Monaco) født d. 7.5.1997
En boldsikker midtbanespiller med blik for spillets bevægelser og medspillernes løb, og en type, der kan begå sig på de fleste hold i verden, ikke mindst, hvis han får lagt lidt speed og målfarlighed ind i sit spil. Er et produkt fra Anderlecht, hvor han i en tidlig alder slog igennem på klubbens bedste mandskab, og i sommer kom så det uundgåelige skifte til en bedre liga, som i de kommende sæsoner altså bliver i Ligue 1 hos Monaco, hvor han fra start har til spillet sig en fast plads på midtbanen. Umiddelbart er han nok det svageste bud i top-6, men man skal aldrig sige aldrig, da han helt sikkert er en visionær type.
2. Outsidere (6):
Rodrigo Bentancur, Uruguay (Juventus) født d. 25.6.1997
En boldfast og hurtigt opfattende midtbanespiller, der dækker de defensive som de offensive pladser centralt, og som i en tidlig alder slog igennem hos Boca Juniors, hvortil han kom allerede i 12 års alderen. Få år senere begyndte klubber som Arsenal, Real Madrid og hans nuværende arbejdsgiver at kigge på ham, men først sidste år blev han enig med Juve om en kontrakt, og spillede så seneste sæson færdig i sin argentinske klub. Han minder i statur og rent faktisk også spillestil om typer som Busquets og Matic, og fortsætter udviklingen i samme tempo som hidtil er der fine chancer for en kommende verdensstjerne. Han har dog ikke fået den bedste start i Serie A, hvor han i sæsonens første kampe primært er benyttet som indskifter, men konkurrencen overfor Matuidi, Khedira og den aktuelt skadede Marchisio er også voldsom. Han var en vital del af det stærke U20-landshold, som i sommer sluttede som nr. 4 til U20-VM.
Benjamin Henrichs, Tyskland (Bayer 04 Leverkusen) født d. 23.2.1997
Den hurtige højre back havde alderen til at være med til U20-VM i sommer, men blev som yngste mand på sit hold, taget med af Löw til Confederations Cup, som tyskerne som bekendt vandt. Han er en del af det nye unge kuld, som drypvis slår igennem i det store fodboldland, og har indtil videre opnået 3 A-landskampe og er stensikker på Leverkusens Bundesliga-hold. Blev tildelt den særdeles prestigefyldte Fritz Walter medalje i U19-kategorien sidste år, hvilket gives til en særlig talentfuld spiller, og som tidligere er blevet tildelt så store navne som Toni Kroos, Mario Götze og Julian Draxler i de 3 forskellige årgange, hvilket viser hvor store forhåbninger Tyskland har til den unge back.
Borja Mayoral, Spanien (Real Madrid) født d. 5.4.1997
Her finder vi noget så sjældent som en egen avlet Real Madrid-spiller, som efter udlån i tyske Wolfsburg, hvor han fik en del kampe i sidste sæson, nu er tilbage i barndomsklubben, hvor han skal forsøge at slå superstjerner som Ronaldo og Benzema af pinden, hvilket selvsagt kan blive ganske svært. Den unge angriber var med til at vinde U19-EM tilbage i 2015, hvor han i øvrigt blev turneringens topscorer, hvor han bl.a. var på hold med et par nuværende Real Madrid-holdkammerater, nemlig Ceballos, dengang i Betis, samt Asensio, dengang i Mallorca. Begge de to er 96’ere og således for gamle til denne nominering. Mayoral er en relativ høj angriber, som også kan benyttes på begge kanter, da han har et fint antrit. Det kniber indimellem med teknikken i små rum, men han er arbejdsom og ved hvor målet står. Spørgsmålet er så om det er nok for Real Madrid og denne titel. Jeg tvivler.
Christian Pulisic, USA (Borussia Dortmund) født d. 18.9.1998
Ikke siden Freddy Adu (89) blev nomineret for snart mange år siden, har en spiller fra USA været med i dette talentfulde felt, og selvom offensivspilleren, der befinder sig bedst på højrekanten, er en årgang yngre end hovedparten i denne nominering, så forventer jeg ikke, at se ham placeret specielt højt på listen, måske lige omkring top-10. Det er nu ikke, fordi evnerne mangler, men han har ligesom ikke noget specielt (alt er relativt – men i forhold til dette niveau) at byde ind med, og selvom han i en tidlig alder er blevet fast for Dortmund, forventer jeg ikke en kommende verdensstjerne i svøb, men nærmere en stærk ”hylde 2”-spiller. I denne konkurrence har han ingen chance overhovedet, men hæver sig dog over spillerne benævnt i nederste kategori.
Dominic Solanke, England (Liverpool) født d. 14.9.1997
U20-verdensmester og topscorer i samme turnering, og herefter vraget i Chelsea! Det er vist det man kan kalde en smule overraskende, men efter at have vejet ham grundigt af, fandt Chelsea ikke at der var den helt store fremtid i den store angriber, og så fik han kvit og frit lov til at smutte til Liverpool, hvor han indtil videre ikke har modbevist Chelseas vurdering, idet han blot har fået 54 minutters aktion fordelt på 3 kampe. Det skal med til hans imponerende ungdoms CV at han var topscorer på det U17-landshold, som vandt EM tilbage i 2014, i øvrigt sammen med Gomez, som ligeledes er nomineret.
Enes Ünal, Tyrkiet (Villareal) født d. 10.5.1997
Den højre angriber blev købt af sin spanske klub fra Manchester City i sommer, hvor spanierne måtte smide hele 14 millioner euro for den tyrkiske A-landsholdsspiller. Tilbage i 2015 kom han ellers som teenager til storsatsende City, men formåede aldrig at slå igennem, og uden nogensinde at have fået en kamp i Premier League, og efter at have været udlejet til et par mindre hollandske klubber, var det således overraskende at Villarreal smed så mange penge for angriberen, der indtil videre har medvirket i 5 kampe, hvori han har scoret 1 mål i La Liga.
3. Ikke nogen reel chance (13)
Aaron Martin, Spanien (Espanyol) født d. 22.4.1997
Den venstre benede venstreback er 100 % lokalt forankret i Catalonien, for hvem han da også har spillet en “officiel” landskamp tilbage i 2016, hvor det blev til 3-3 mod Tyrkiet. Med for Catalonien i den kamp var stjernenavne som bl.a. Sergi Roberto og Xavi, og ja altså unge Martin, der siden da også har været fast mand for sit klubhold. I sommer var han svært eftertragtet af henholdsvis Real Madrid og Manchester City, som begge var ved at “hoppe” på frikøbsklausulen, der er sat til 26 millioner pund. I 2018 stiger denne til 35 millioner pund, så måske en af giganterne skulle have slået til, mens prisen var “nogenlunde”. Men indtil videre er den boldsikre back altså i klubben, hvori han startede, da han var 8 år gammel, og efter sigende varer det ikke længe, før han får sin første, rigtige landskamp for Spanien.
Steven Bergwijn, Holland (PSV Eindhoven) født d. 13.10.1997
En Amsterdam-dreng, der spiller i Eindhoven ses sjældent i den alder, men efter et par ungdomsår i Ajax, som ikke så det store lys i den dribleglade kantspiller, blev han tilbage i 2011 afhændet til rivalerne fra Eindhoven formedelst 120.000 euro, og i 2014 fik han så debut for PSV, hvor han især i indeværende sæson er blevet en bærende spiller, som primært benyttes højrekant, men som også dækker modsatte side og til nød angrebspladsen. Han minder om noget man har set ikke så få gange, udviklet i Æresdivisionen, dvs. en hurtig, dribleglad og teknisk stærk spiller, og spørgsmålet er om han “glider i spinaten” som mange andre før ham har gjort, eller om han tager de rigtige beslutninger og fortsætter sin fine udvikling.
Jean-Kevin Augustin, Frankrig (RB Leipzig) født d. 16.6.1997
Akkurat som at tyskerne er dygtige til nærmest konstant at “spytte” unge talentfulde spillere ud, så må man i den grad sige at Frankrig i de senere år følger godt med på den “konto”, hvilket bl.a. Augustin er et glimrende eksempel på. Han dannede offensiven sammen med Mbappé på det U19-landshold, der vandt EM i 2016, hvor han bl.a. blev såvel topscorer, som bedste spiller, og var en af de bedste på det U21-landshold, der senest i sommer var med til U21-EM, hvor de dog tabte i første knockout-runde til Italien. Augustin er et produkt af PSG’s ungdomssetup, hvortil han kom i sommeren 2009 fra den lille klub AC de Boulogne-Billancourt, og han opnåede over 2 sæsoner 23 kampe for PSG, hvor det var forventet, at man ville beholde ham, også selvom konkurrencen i denne sæson ville blive ekstrem hård (Cavani, Neymar m.fl.), men pludselig dukkede storsatsende RB Leipzig op og smed 16 millioner euro på bordet, og det var tilsyneladende nok for PSG-ledelsen, og nu spiller den vævre spiller pludselig i Bundesligaen, hvor han indtil videre er startet fint med 2 mål i 5 kampe.
Federico Chiesa, Italien (Fiorentina) født d. 25.10.1997
Som søn af den tidligere italienske landsholdsspiller, Enrico Chiesa, har Federico givetvis fået fodbolden ind med “modermælken”, og allerede som 9-årig startede han i Fiorentina, for hvem han fik Serie A-debut i sidste sæson, og siden da har været fast mand for klubholdet, og var ligeledes fast hos det stærke U21-landshold, der i sommer tabte bronzekampen til Spanien. Med på det gode italienske hold var også ældre navne som Bernardeschi, Rugani og den helt unge keeper Donnarumma m.fl. Chiesa er en fiks type, der, selvom han regnes som angriber, befinder sig bedst på højrekant, og endda indimellem som højre midtbane, da han bestemt ikke er bange for at tage del i det defensive arbejde. Kritikere vil nok sige at han scorer for lidt, hvilket blot 3 mål i 27 kampe i sidste sæson bevidner, men starten på indeværende Serie A-sæson har trods alt været bedre, med indtil videre 2 mål i 5 kampe.
Amadou Diawara, Guinea (SSC Napoli) født d. 17.7.1997
Frem til sommeren 2015 spillede den defensive midtbanemand for en mindre klub i San Marino, men den nærliggende klub, Bologna, fik ham hentet til, og i sommeren 2016 købte Napoli ham så formedelst 14,5 millioner euro, og han har fra start været stærk for den syditalienske storklub, og rent faktisk så stærk at det italienske fodboldforbund forsøger at få ham udstyret med italiensk pas.
Kasper Dolberg, Danmark (Ajax) født d. 6.10.1997
Danmarks aktuelt mest interessante, unge angriber, og en spiller, der kan se tilbage på en vis succes i sin klub, selvom starten på denne sæson, alle kampe inkl., bestemt ikke har været den bedste, med foreløbig kun scoringer i en perifer pokalkamp, og ellers ikke i 10 øvrige kampe. Man så hans ganske store begrænsninger i Europa League-finalen mod et reservespækket Manchester United-forsvar, og især den indsats, eller mangel på samme, var helt sikkert medvirkende til at flere interessenter trak “følehornene” til sig, og nok lige vil følge hans udvikling i denne sæson.
Joe Gomez, England (Liverpool) født d. 23.5.1997
En stor, stærk forsvarsspiller med rødder i Gambia, som havde sin primære ungdomstid i Charlton, og som i sommeren 2015 blev købt af Liverpool for knap 5 millioner euro. Han har været ude med en grim skade i knap 1 år, og har siden haft svært ved at tilkæmpe sig en fast plads på Liverpools mandskab, hvor han primært benyttes som højreback, men han kan også spille i det centrale forsvar, som nok er hans favoritposition. Han var, sammen med Solanke, blandt holdets støtter, da Englands U17-landshold vandt EM tilbage i 2014 over Holland (og Steven Bergwijn) efter straffesparkskonkurrence.
Emre Mor, Tyrkiet (Celta Vigo) født d. 24.7.1997
Blev under stor ståhej, ikke mindst i Danmark, hvor han har tilbragt hele sin ungdomsfodbold-tid, solgt til Dortmund i sommeren 2016 for lige under 10 millioner euro. Han fandt aldrig for alvor fodfæste i den store tyske klub, men fik dog A-landskampe for Tyrkiet, og var med til EM 2016. I sommer blev han solgt videre til den lille spanske klub Celta Vigo, hvor han skal forsøge at finde tidligere tiders takter, men starten har langt fra været imponerende. Han er en teknisk og hurtig spiller, der dog virker svag psykisk, hvilket der skal arbejdes en hel del med.
Reece Oxford, England (Gladbach) født d. 16.12.1998
Stadig kun 18 år, og som det fremgår meget tæt på at være 99’er. Han er over 190 centimeter høj, og fik debut i Premier League for et par sæsoner siden, og blev hurtigt udråbt som det helt store forsvarstalent, men siden hen ebbede hypen ud, og i sidste sæson var han udlånt til Reading i næstbedste række, og i indeværende sæson er han så et smut i Bundesligaen, hvor Borussia Mönchengladbach har lejet ham sæsonen ud. Startede oprindelig sin ungdomskarriere i Tottenham, men skiftede i 2011 til West Ham, som havde store planer med ham, og det skal blive interessant at se, hvordan udviklingen fortsætter i den tyske klub i denne sæson.
Allan Saint-Maximin, Frankrig (OGC Nice) født d. 12.3.1997
Ikke meget højere end omkring 170 centimeter, men hurtig og driblestærk som sjældent set, og som det fremgår endnu et spændende produkt fra den franske fodboldskole, hvor han var i flere forskellige klubber som ungdomsspiller, og i 2013 fik debut i den bedste franske række for St. Etienne. Han blev herefter købt af AS Monaco, som dog ikke kunne bruge ham, hvorfor han blev udlejet til først tyske Hannover og siden hen Bastia, inden han i sommer blev opgivet, og solgt videre til Nice for 10 millioner euro. I den lille sydfranske klub, hvor han bl.a. danner offensiv med den tidligere vinder af “Golden Boy”-trofæet, Mario Balotelli, er han blevet fast mand fra start, så måske kan han spille sig tilbage i varmen hos en af de større klubber indenfor kort tid. Talentet er tydeligt, men psyken virker skrøbelig, lidt som man ser det med Emre Mor og et par andre i dette felt.
Theo Hernandez, Frankrig (Real Madrid) født d. 6.10.1997
Han startede i Atletico Madrid som 10-årig, men opnåede aldrig kampe for dem, og efter udlejning til Alaves, blev han i sommer købt for hele 30 millioner euro af naboerne fra Real Madrid, hvor han i indeværende sæson har spillet 2 fulde kampe. Hans favoritposition er som venstreback, og han spås en stor fremtid, men om det ligefrem bliver i Real Madrid, er selvsagt endnu for tidligt at spå om. Hans bror, der blot er årgangen ældre, Lucas, spiller stadig i Atletico Madrid.
Kyle Walker-Peters, England (Tottenham) født d. 13.4.1997
Var sammen med Solanke og Calvert-Lewin, med til at vinde U20-VM med/for England i sommer, og den lille højre back håber selvsagt at slå igennem i Tottenham, hvor det dog indtil videre blot er blevet til en enkelt kamp, nemlig i sæsonens første kamp i Premier League, hvor Tottenham besejrede Newcastle på dennes hjemmebane. Her spillede Kyle fuld tid som højreback.
Dominic Calvert-Lewin, England (Everton) født d. 16.3.1997
Den enlige målscorer, da England vandt U20-VM i sommer, ved at besejre Venezuela i finalen, og en spiller, der stilles høje forventninger til, ikke kun i Everton, men også for Englands A-landshold, for hvem han dog ikke har debuteret endnu, men efter sigende lurer Southgate på ham. Han er et produkt af Sheffield Uniteds talentskole og blev købt af Everton i sommeren 2016, og efter en svær start, er han nu fast mand på holdet, hvor han i indeværende sæson har været med i alle kampe, men dog endnu ikke scoret, men dog lavet 2 assists. Han er en stor angriber, der befinder sig bedst lige bag ved frontangriberen, til nød på venstrekanten.
Skal man absolut pege på spillere, der måske burde have været med på listen, er et mest oplagte i min optik navne som målmanden Alban Lafont, født i 99, og til daglig keeper for Toulouse, Kai Haverts, offensivspiller fra Bayer Leverkusen, og ligeledes født i 99, Santiago Ascacibar fra 97, som netop er skiftet til VFB Stuttgart, Thiago Maia, brasiliansk midtbanespiller fra 97, og solgt fra Santos til OSC Lille i sommer, Manuel Locatelli, 98’er fra AC Milan samt Mikel Oyarzabal, 97’er fra Real Sociedad. Der er dog ingen af dem som direkte “skriger til himlen”, og flere af dem kan jo nomineres næste gang, og et par stykker tilmed næste gang igen.
Konklusion
Så er der ikke andet end at vente på at stemmerne bliver uddelt og optalt, men som det fremgår af artiklen, vil jeg personligt blive meget overrasket, såfremt vinderen ikke findes blandt de 6 øverste spillere, men lad os nu se hvad efteråret byder på.
Indlægget er udelukkende udtryk for bloggerens egne holdninger.
Kort om Torben Aakjær:
Torben Aakjær har et indgående kendskab til fodboldens verden, efter at have arbejdet i den i knap 20 år. Han har bl.a. været scout i Herfølge BK, Hamburger SV og Manchester United. I øjeblikket arbejder han som rådgiver for den brasilianske klub, Sport Club Corinthians Paulista.