Alex Teixeira blev fredag solgt til kinesiske Jiangsu Suning, men hvis sandheden skal frem, ville han hellere være skiftet til Premier League.
Den 26-årige offensivspiller, Alex Teixeira, er skiftet til kinesiske Jiangsu Suning i en rekordstor handel.
Men hvis det stod til brasilianeren selv, så ville han hellere være skiftet til mægtige Premier League, hvor han har været rygtet til Liverpool.
“Alle ved, at jeg altid hellere ville blive i Europa og skifte til en klub i Premier League. Jeg ville gerne opleve Premier League, men desværre var alle de bud, som kom derfra, på en eller anden måde ikke tilstrækkelige, og var ikke konkrete nok,” fortæller Alex Teixeira ærligt til Shakhtars hjemmeside og fortsætter:
“Jeg modtog i stedet et flot bud fra Kina, som jeg selvfølgelig takkede ja til. Jeg talte om det med familien om dem, der er tætte på mig. Det brasilianske landshold rykker lidt længere væk, men lad os se, hvad der vil ske i fremtiden.”