AGF afholder pressemøde i dag klokken 17:30, hvor klubben vil præsentere en forstærkning til deres SAS Liga-trup. De fleste eksperter peger på Martin Jørgensen.
AGF har i dag inviteret pressefolk, samarbejdspartnere og fans til pressemøde klokken 17:30 i CafeBreak på NRGi Park.
Her vil ledelsen præsentere en ny forstærkning til holdet, skriver klubben i en pressemeddelelse.
De har ikke skrevet, hvilken spiller, der er tale om, men meget tyder på Fiorentina-spilleren Martin Jørgensen, som har været sat i forbindelsen med Århus-klubben igennem længere tid.
En række store medier, blandt andet Århus Stiftstidende, skriver i dag, at Jørgensen allerede er enig med AGF om en kontrakt, som skulle løbe halvandet år frem.