Alessandro Diamanti har været udlejet til Watford uden den store succes i denne sæson, hvorfor han nu prøver lykken i hjemlandet.
I år 2014 blev Alessandro Diamanti solgt til den kinesiske liga, hvor Guangzhou Evergrande stod klar med en kontrakt.
I hele 2015 var italieneren så udlejet – først til hjemlandet og Fiorentina, hvorefter han i sommer tog turen til England og oprykkerne fra Watford.
Det har dog været meget begrænset med spilletiden på Vicarage Road for den offensive midtbanespiler, hvorfor han nu har søgt væk fra Premier League for i stedet at tørne ud for Atalanta i hjemlandet.
32-årige Diamanti har underskrevet en lejeaftale, der holder ham i klubben fra Bergamo i resten af sæsonen. Atalanta ligger på en øjeblikkelig 11.-plads i Serie A.