FC Barcelonas angriber Zlatan Ibrahimovic fortæller nu, at han ikke har talt med holdets cheftræner Pep Guardiola i et halvt år. Samtidig siger han, at han gerne vil til AC Milan.
Den svenske angriber, Zlatan Ibrahimovic, forklarer, at han ikke har haft en ordentlig dialog med FC Barcelona-cheftræneren Pep Guardiola i omkring et halvt år.
“Jeg har ikke talt med Guardiola i et halvt år. Jeg kender ikke årsagen, men der er åbenlyst problemer. Jeg ved ikke, om jeg skal skifte til AC Milan. Men jeg ville elske, at spille sammen med Ronaldinho på et tidspunkt,” fortæller Zlatan Ibrahimovic til Sky Sport 24.
FC Barcelonas præsident Sandro Rosell skulle tidligere på dagen have været til et møde med AC Milans vice-præsident Adriano Galliani og Zlatan Ibrahimovic’ agent Mino Raiola, for at diskutere mulighederne for et skifte til AC Milan.