Real Madrid-forsvarsspilleren Christoph Metzelder har ikke fået meget spilletid, siden han kom til klubben i 2007. Det tager han nu konsekvensen af, idet han forlader klubben til sommer.
Real Madrids forsvarer, Christoph Metzelder, er ikke i tvivl, når der bliver stillet spørgsmålstegn ved hans fremtid i klubben. Han forlader uden tvivl den spanske hovedstad til sommer, eftersom han ikke har kunnet slå igennem siden sit skifte til kongeklubben i 2007.
“Man bliver nødt til at være realistisk. Jeg tror ikke, Madrid vil forny min kontrakt, og selvom min situation i klubben pludselig ændrede sig, så vil jeg stadig væk,” forklarer Christoph Metzelder ifølge Goal.com, og han fortsætter:
“Jeg har nydt at være en del af Real Madrid og spille sammen med spillere som Raul og Cristiano Ronaldo. Men ren sportsligt har min tid i Madrid været tre spildte år,” siger Metzelder, som ikke er i tvivl om, I hvilken land, som han ønsker at søge hen.
“Jeg vil gerne tilbage til Tyskland. Jeg har altid nydt at spille i Bundesligaen. Jeg ser frem til at komme til en klub, hvor jeg kan tilføje noget. Jeg vil være vigtig igen,” slutter den tyske forsvarer.