bet365
bet365

Dagens rygter – 28. marts 2010

0

Dagens rygter - 28. marts 2010Fodbold-transfers.dk bringer herunder dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. nyheder omkring Carlton Cole og Franck Ribery.

Carlton Cole skifter til Arsenal

Kilde: News of the World

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: London-storklubben Arsenal har sikret sig en forkøbsret på angriberen Carlton Cole fra West Ham, og derfor ligner det et sandsynligt skifte ved næste transfervindue. Holder denne handel ikke, skulle japanske Takayuki Morimoto være plan B for klubben.

Ribery til Manchester United

Kilde: The Sunday Express

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Bayern Münchens kantspiller Franck Ribery er et af de navne, som bliver nævnt oftest på rygtebørsen for tiden. Det seneste varme rygte skulle være, at franskmanden skulle skifte den sydtyske klub ud med Manchester United. united-manageren Sir Alex Ferguson vil efter alt at dømme have en dialog med spilleren, når klubberne mødes i Champions League.

John Carew i Birmingham-søgelyset

Kilde: Sunday Mirror

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Aston Villa-angriberen John Carews forhandlinger om en ny kontrakt er trukket i langdrag, og det lader til, at nordmanden har store problemer med at nå til enighed om en kontraktforlængelse. Det kan åbne muligheden for at Birmingham City kan smutte ind fra højre, og snuppe den høje angriber.

Dagens rygter - 29. marts 2010
Avis: Spansk succestræner erstatter PL-manager

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE