bet365
bet365

Dagens rygter – 11. maj 2010

0

Dagens rygter - 11. maj 2010Fodbold-transfers.dk bringer herunder dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. nyheder omkring Real Madrid og FC Barcelona.

Mourinho stiller krav til Real

Kilde: Don Balon

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Hvis man skal tro den spanske avis, Don Balon, er Real Madrid så langt i forhandlingerne med den portugisiske træner, José Mourinho, at den nuværende Inter-træner allerede har opstillet fire krav for at blive ansat. 1. Han vil have fuld kontrol over transferpolitikken. 2. Han vil have Inters Maicon og Manchester Citys Carlos Tevez til Real. 3. Han vil have direkte kontakt til Perez, så hverken direktør Jorge Valdano og sportsdirektør Miguel Pardeza kan blande sig. 4. Han vil gerne modtage en væsentlig bonus for de trofæer, som han vinder til klubben. Derimod er han indstillet på, at gå fra en årsløn på næsten 90 millioner kroner til 60 millioner kroner.

Krøldrup kan ikke nå til enighed

Kilde: TuttoMercatoWeb

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Ifølge TuttoMercatoWeb kan Per Krøldrup og Fiorentina ikke nå til enighed omkring en kontraktforlængelse. Krøldrup ønsker en toårig forlængelse, mnes Fiorentina kun vil forlænge med et år. Derfor er danskeren sandsynligvis en færdig mand i klubben efter denne sæson.

David Villa bliver Barca-spiller

Kilde: Sport

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Den spanske avis Sport skriver, at FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, har haft møde med Valencias præsident, Manuel Llorente, hvor man har forhandlet detaljerne på plads omkring et indkøb af angriberen David Villa. Villa har scoret 21 mål i denne sæson.

Dagens rygter - 12. maj 2010
Dagens rygter - 10. maj 2010

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE