Både Brøndby og FC København var ude efter Rasmus Falk i sommer, men BIF skulle betale mere for OB-stjernen end ærkerivalerne, skriver Tribunen.
Rasmus Falk har spillet et formidabel efterår i OB-trøjen, og interessen for den tekniske offensivspiller er stødt stigende.
Brøndby er i flere omgange blevet meldt interesseret i Falk, men ifølge Tribunen tyder noget på, at OB ikke har lyst til at sælge sin stjerne til Vestegnsklubben.
Det danske medie skriver nemlig, at fynboerne i sommer krævede en højere pris af Brøndby end af de andre bejlere – blandt andre FC København.
Mens Brøndby skulle hoste op med hele 17 millioner kroner for Rasmus Falks fodboldgunst, kunne løverne og de udenlandske klubber nøjes med at smide 12 millioner kroner på bordet.
Til Brøndbys held udløber den 23-årige landsholdsspillers kontrakt dog til sommer, hvorfor de gulblusede kan forhandle kvit og frit med Rasmus Falk til januar.